Publikumslede eller publikumsledelse!?
Det gælder forholdet mellem begivenheden og dens publikum – men handler det om nyt koncertdesign, udvidet markedsføring, social integration eller strategiske kulturpolitiske formuleringer? Er det et nødvendigt onde eller nye kunstneriske muligheder? – hvad indebærer “publikumsudvikling”, og hvad skal det bruges til?
Publikumsudvikling er et felt med en hastigt voksende bevågenhed fra både politikere, praktikere og forskere på tværs af en række fagfelter, som er engageret i (en løsning på) kulturinstitutionernes dilemma, hvor offentlige institutioner grundlæggende benyttes af et for lille og for homogent publikum. Betegnelsen bruges bredt og dækker over mange forskelligartede tiltag og interesser, som rækker fra grundlæggende brugerstyrede initiativer og et klassisk oplysningsideal om demokratisering af kunsten over et markedsøkonomisk fokus på produktion af oplevelser til overordnede social- (og sundheds)politiske mål med kulturel aktivitet. I Danmark afdækkes borgernes kulturvaner i øjeblikket i diverse kultur- og forbrugsvaneundersøgelser og publikumsudvikling-betegnelsen indebærer en række politiske og ideologiske dagsordener om bl.a. integration, sammenhængskraft og mangfoldighed.
Mens den oplevelsesøkonomiske agenda i Danmark de seneste 10-15 år har sat brugerinddragelse og markedsanalyser på den kulturelle dagsordenen (som det f.eks. kommer til udryk i Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi) kendes publikumsudvikling især fra England, hvor “new audience development” i samme periode har været et højt profileret kulturpolitisk indsatsområde uløseligt forbundet med kulturel og social inklusion og med det formål at hjælpe kulturaktørerne med at skabe langsigtede relationer til forskelligartede publikumsgrupper. I Sverige har den sundheds-sociale dimension af kulturlivet bl.a. resulteret i en national afdækning af sammenhængen mellem folkesundhed og kulturforbrug, “Kultur för hälsa!” (gennemført af Statens Folkhälsinstitut, Sverige 2011, En exempelsamling från forskning och praktik), som dokumenterer klare sammenhænge mellem kulturforbrug og sundhed, således at man nu på lægens foranledning kan blive medlem af et kor eller et orkester – få kultur på recept. Publikumsudvikling handler altså både om at nå underrepræsenterede grupper, om at øge publikums fortrolighed med kunstneriske udbud og om at styrke kultursektorens evne til at agere med brugerne på markedsvilkår.
Samtidig efterlyser både praktikere og politikere i stigende grad viden at bygge publikumsudviklingsarbejdet på. Det dokumenteres bl.a. i rapporten ”fra guder til tjenere” (udarbejdet af CKI 2012, se www.audiences.dk), som baserer sig på to rundbordssamtaler om emnet afholdt i efteråret med repræsentanter for 40 danske kulturinstitutioner og i dette I dette efterår skydes flere store europæisk financierede projekter igang med dansk ledelse. Det drejer sig om new:aud (www.komponistforeningen.dk/node/3578) og Theatron (http://theatron.ning.com), begge med det formål at udvikle nye æstetiske strategier for forestillingsdesign med det mål at skabe nye relationer til publikum. Også i regional kontekst er publikumsudvikling på spil, f.eks. I Scenekunstnetværket Region Midtjylland (www.scenet.dk) og selv er jeg tilknyttet Teaterdialog Øresund, et igangværende projekt om publikumsudvikling i Øresundsregionen i et samarbejde mellem RUC, Malmös Stadsteater, Københavns Musikteater, Teater FÅR 302 og Malmö Högskole (www.teaterdialog.eu)
Den 26. oktober kan du møde flere af disse centrale aktører til et Seminar på performance-design. Se invitationen her: Publikumsledelse.
Forslag til introducerende læsning:
Hansen, Louise Ejgod (2011): Hvad er publikumsudvikling, rapport nr. 1 fra Scenekunstnetværket, Region Midtjylland, 2011. Kan hentes på http://www.scenet.dk/publikationer.html
Kawashima, N (2000): Beyond the Division of Attenders vs. Non-Attenders: A Study into Audience Development in Policy and Practice. University of Warwick, Coventry: Centre for Cultural Policy Studies, 2000. Kan hentes på http://www2.warwick.ac.uk/fac/arts/theatre_s/cp/publications/centrepubs/ccps_paper_6.pdf
Anja Mølle Lindelof