Af Emil Alenius Boserup
Når lyd optages, redigeres og afspilles på ny, kan man tale om en auditiv performance. Man kan tale om, at lyd performes. Når man opstiller forholdet mellem lyddokumentation og auditiv performance, balancerer man mellem formidlingsintentioner og fortolkning – dokumentation over for performance. At dokumentere er på den ene side at performe og på den anden side at skabe en performance. Når man arbejder med lyd, har man friheden til at skabe illusioner og bryde med det dokumenterende format. Her opstår et performativt mediemæssigt mellemrum, i hvilket man gennem mediering af lyd kan performe dokumentationen kunstnerisk og gennem accentuering – dvs performance design – fremme et indtryk. Ved at sammenkoge 2 timers lyddokumentation til 2.30 minutter, accentueres udtrykket – der performes. Igennem de bearbejdelser, der sker, når man behandler lyd, manifesterer der sig auditive performances. En medieret og redigeret lyddokumentation påvirker nuet. Hvad sker der, når man som lytter lader sig føre ind i en tidligere begivenhed? En imaginær forestilling, der gennem lydoptagelser pirrer forestillingen om nuet. Gennem post-produktion bliver det muligt at sammensætte flere tidspunkter til ét. Dette skaber en ny tid – en performet tid. Den lyddokumentation, der som udgangspunkt udgjorde mit empiriske materiale, er igennem en post-produktion blevet performet til et værk. Der er opstået en performance sammensat af tidligere performances, der i form af processen at optage, redigere og afspille andetsteds, skaber et nyt forhold mellem begivenhed og publikum – aktivitet og lytter.
Tak for det auditive postkort fra Kulturstrøget! Og for et interessant synspunkt på den altid aktuelle diskussion af forholdet mellem dokumentation, performance og mediering. Performance-design-udstillingen om Kulturstrøget i Roskilde kan i øvrigt ses på Roskilde Universitetsbibliotek i øjeblikket.