Odin Teatret på RUC

VELKOMMEN TIL EN UNIK TEATEROPLEVELSE PÅ RUC

Odin Teatret og Eugenio Barba har siden 1964 produceret 74 produktioner og turneret med dem utallige steder i hele 63 lande kloden over. Nu er turen kommet til RUC.

Performance-design og Odin Teatret samarbejder om en række arrangementer, hvor to forestillinger bliver højdepunktet. De studerende på performance-design bygger teatret op i rektoratets nye forhal (bygn. 30).

Vi har hermed fornøjelsen at indbyde hele RUC til at deltage. Information omkring billetter til de to forestillinger 10.10 og 11.10 kommer her på siden tirsdag 2.10.

Onsdag 3. oktober (10-12.30) Skuespiller JAN FERSLEV (Odin teatret) afholder arbejdsdemonstration om forholdet mellem teater og musik. Sted: RUC, Bygn. 42.2.37

Onsdag 10. oktober (10-12) Instruktør EUGENIO BARBA (Odin teatret) viser og kommenterer film om Odin teatret og dets anvendelse af teaterrum. Sted: RUC, Bygn. 41, Biografen

ONSDAG 10. oktober (kl. 20.00) Odin teatret opfører I HVALENS SKELET Sted: RUC, Foyeren i det nye rektorat, Bygn. 30, (den tidligere PFA-bygning ved RUC’s hovedindgang)

Torsdag 11. oktober (10-13) Skuespiller TAGE LARSEN viser arbejdsdemonstration om skuespillerens anvendelse og levendegørende af rekvisitter og sceniske genstande. Derefter praktisk workshop for max. 20 personer. Sted: RUC, Bygn. 42.2.37

TORSDAG 11. oktober (kl. 20.00) Odin teatret opfører ITSI BITSI Sted: RUC, Foyeren i det nye rektorat, Bygn. 30, (den tidligere PFA-bygning ved RUC’s hovedindgang)

God fornøjelse,

Erik Kristiansen, performance-design (erikk@ruc.dk)

Seminar: Urbanity, Sound and Art

I forbindelse med åbningen af weekendens LAK-festival havde Sanne Krogh Groth og Kristine Samson inviteret til seminar om by, lyd og kunst.

“Fænomenerne urbanitet og auditivitet, urban kunst og lydkunst nyder i disse år stor opmærksomhed fra kunstnerisk, såvel som akademisk side. LAK-festival for nordisk lydkunst på Prags Boulevard er blot en af mange kulturelle begivenheder, der forbinder urbanitet og lydkultur. Byen og dens lydkultur er dog ikke et nyt fænomen. I moderniteten var den industrielle bys lyde, dens rytmer og flows, en uadskillelig del af byerfaringen og hverdagslivet. Men hvordan er lydrummene i byen i dag? Og hvordan kan vi forstå de mange kunstneriske og kulturelle udtryk, som præger byrummet?”

Hele seminaret kan høres som podcast på SNYKRadio her.