ÆSTETIK & DESIGN, HAMBURG
STUDIEBESØG: UNIVERSITÄT DER NACHBARSCHAFTEN
Vi er på vej til en universitetskontakt i et hjørne af Hamburg, som ligger langt væk fra det turisterne gider se. Kommer både på og af de rigtige steder. Lang gade med et par kiosker, lidt halvgrønne parker, 70’er højhuse og indeklemte parceller, der ligger “under” den enorme grå nazibunker. (Som med stillads og mange visioner er under ombygning til solcellecenter). Men intet peger i retning af et universitet. Blokkene er lange og tempoet højt for at nå frem til HCU-HafenCity Universität til tiden. Mellem nogle sporadiske træer og buske ligger så HCU-HafenCity Universität – projektet Universität der Nachbarschaften – UdN. (University of the Neighboorhoods)
http://udn.hcu-hamburg.de/wordpress/
Universitetet er en nedrivningsmoden murstensbygning, hvor vinduerne er plastret til med krydsfiner. Det er kun de sporadiske kunstefterladenskaber, der afsløre at dette ikke er et fixerum.
Vi finder indgangen. Der er højt til loftet, ovenlys og en stor køkken 
ø, hvor studerende hænger ud og småsludre.Vi modtages af den venligt seriøse Professor Bernd Kniess. Går ned af en rå betongang og ind på “hans kontor”. Sætter os i en gammel sofa, mens han selv indtager en udpint hvid 80ér vippelæderstol. Over et skrammelbord ligger en nedlagt farmorlampe og fra loftet hænger en arkitekts kubistiske lampeforsøg. Ingen familie fotos, behagelige opslagstavler eller kaffemaskiner. Bagvæggen er dækket med graffiti. Her er halvmørkt pga. vinduesafskærmningerne. Lidt anderledes auditorium end vi er vant til!
STRATEGI & TAKTIK
Professor Bernd opsummerer projektet for os på sin Power Point: Universität der Nachbarsschaften (Bydels/nabolags Universitet) er et taktisk greb til den overordnede politiske strategi, hvor Hamburg (også) vil være fremtidens videns -og innovationshovedstad. Denne overordnede målsætning bliver ifølge Bernd ofte ekskluderet fejlagtigt. Dvs. Man følger den tankegang, som også er set i byudviklingen herhjemme, hvor byrum har været tænkt som tomme rum, der skulle fyldes ud. Løsningerne lå altså kun i arkitekturen (Fx. konceptet “koncerthus på havnefront”) – en fornyelse, som ifølge Bernd fuldstændig overser de assemblager, der allerede eksisterer i det pågældende byrum. Han mener man skal videreudvikle på det eksisterende, fordi den traditionelle strategi skaber unødvendige omkostninger for lokalbefolkningen og strider mod den økonomiske situation.
UdN forsøger derfor at vende bøtten om. Deres taktik er at starte fra bunden, lære området at kende – blive ”gode naboer”, som han udtrykte det. Dvs. de studerende har været med til at sætte bygningen i stand, analyserer og laver projekter med og for beboerne i lokalområdet. (fx. performances, arbejdet med kioskerne, et lokalt orkester, træhuler, containerhotel mm.)
De arbejder ud fra low-budget tankegangen, hvilket vil sige man arbejder med det der er til rådighed (både økonomisk, materielt og de aktuelle mennesker man er omgivet af). Det resulterer i erfaringsopbygning i forhold til, hvilke assemblager der er i områedet, og hvordan man kan designe projekter hertil.
FLYTTER VI PERFORMANCE-DESIGN ?
Der er ikke tvivl om at UdNs måde at eksperimentere med undervisningssituationen var super inspirerende. Stedets dimensioner, midlertidigheden, den uformelle ”rå” atmosfære, lyset og den arbejdsomme stilhed, gav indtryk af høj faglig. Udveksling, netværk og kreative processer kunne flyde frit mellem de studerende i åbne værkstedsrum. Der emmede, kort sagt, af ansvar og seriøsitet i et meget uformelt studiemiljø. Her er mental og fysisk plads til at et akademiske designfag kan udfoldes mere optimalt. I stærk kontrast hertil står de ugentlige timer på Performance-design, hvor projektarbejdet er henlagt til Kgl. Bibliotek eller egen bolig. I mødet med HafenCity Universitätet stod det klart, at vi på Performance-design ikke får udnyttet læringspotentialet optimalt. Mange af projektprocessernes erfaringerne går tabt, fordi vi netop ikke har et samlet uformelt sted med plads til undervisning & projektværksteder. Et sted, hvor vi kan være på fuld tid.
Så lad dette være en opfordring til beslutningstagerne om, at skifte Henning Larsens arkitektur ud med en low-budget æstetik. Hvorfor ikke forlade pløjemarken og RUC’s fastlåste kontorceller, brede gange og proceniumsteater- agtige auditorier og finde et sted, hvor vi kan være både fagligt og fysisk tilstede med alle vores projekter.
Jeg melder mig gerne til re-location!
