Af: Lise Juul Madsen & Louise von Müllen
På befriende vis brød konferencen ’Designing and Transforming Capitalism’ på Århus Universitet med den traditionelle kapitalisme kritiks determinerende strukturoverbevisning. I stedet var fokus på de potentialer, som fremkomsten af nye former for kapitalisme indeholder.
For os som performance-designere er spørgsmålet højaktuelt. Den kulturelle scene er i dag langt fra noget, der blot er til for oplevelsens og underholdningens egen skyld. En lang række af de aktiviteter som performance-design faget indeholder, spiller i dag også en central rolle i erhvervslivet. Kulturen anvendes i højere og højere grad strategisk, hvilket skaber nye udfordringer, men bestemt også nye muligheder. Det handler ikke om at smide kritikken over bord – tværtimod – det handler om at tale i et sprog, hvor alternative transformationsprocesser i samfundet muliggøres. Spørgsmålet er, hvordan vi som performance-designere på refleksiv vis kan byde ind med sådanne alternativer?
På konferencen blev debatten om kulturens placering i samfundet og dets udvikling belyst fra mange forskellige vinkler. Professorer, designere, kunstnere og mange andre forskellige fagligheder gav et mangfoldigt billede af den nye kapitalismes udtryksformer. Byen som genstandsfelt er tit udgangspunktet, når de tre begreber design, transformation og kapitalisme sættes i spil, og dermed – som det skete på konferencen – åbnes der op for en debat på tværs af traditioner og fagligheder .
Vi er med vores speciale om performativ planlægning selv positioneret netop i skæringspunktet mellem design, transformation og kapitalisme. Vores bidrag til konferencen havde derfor også til formål at sætte fokus på, hvordan kulturen anvendes som et strategisk værktøj i politikskabelsen, når byen udvikles. En pointe der kunne genfindes i mange af de oplæg, der lå under ’Performative Capitalism’ sessionerne, som vi hovedsageligt deltog i. Lige meget om det handler om gadekunst, brugerdialog, innovation eller hjemløseaviser fordrer det refleksioner over, hvad de kunstneriske og kulturelle produkter er en del af. Skabes der reelt nye muligheder for transformationer, eller reproducerer kulturen blot de eksisterende logikker og rationaliteter i samfundet?
Ved at deltage i konferencen blev vi bevidste om, at vi som performance-designere er nødt til at skabe en grundlæggende forståelse af det genstandsfelt, vi arbejder indenfor. At lave midlertidige installationer og events i det offentlige rum, handler ikke bare om at skabe oplevelser og æstetiske udformninger. Det handler i lige så høj grad om, at vi påvirker en række samfundsmæssige, demokratiske processer, hvorfor det er fuldstændigt afgørende, at vi arbejder med udgangspunkt i velfunderede teoretiske, praktiske og etiske refleksioner. Tager vi dette ansvar på os, vil nye transformative potentialer opstå!
Jeg er meget enig og synes at I stiller nogle ret væsentlige spørgsmål – ikke bare i forhold til performance designeren, men sådan set også til en lang række samfundstendenser i øjeblilkket. Derfor er det et godt oplæg til debat, når I afrunder med at skrive: “At lave midlertidige installationer og events i det offentlige rum, handler ikke bare om at skabe oplevelser og æstetiske udformninger. Det handler i lige så høj grad om, at vi påvirker en række samfundsmæssige, demokratiske processer, hvorfor det er fuldstændigt afgørende, at vi arbejder med udgangspunkt i velfunderede teoretiske, praktiske og etiske refleksioner.”