Af Jeppe K. Linell, kandidatstuderende på Performance-Design og Plan, By og Proces, skal skrive integreret speciale foråret 2015.
På Performance-design har vi generelt et stort frirum til kreativ udfoldelse. Både gennem den frie tilgang til de emner, vi ønsker at fordybe os i, men også muligheden for at føre projekter og gode idéer ud i livet. I min egen tid på Performance-design har jeg faciliteret et midlertidigt kulturhus og lavet kampagne for Landbrug & Fødevarer.
I forbindelse med begge projekter, har jeg haft en oplevelse af, at vi i projektgruppen har haft flere praktiske ideer, vi ikke har kunnet føre ud i livet. Vi har simpelthen ikke haft hverken viden eller værktøjer til vores rådighed, hvorfor vi ikke har kunnet fremstille de produkter, vi ønskede. Gennem mit studie på Performance-design og faget Plan, By og Proces har jeg derfor ofte savnet bedre muligheder for eksempelvis at konstruere modeller og prototyper – både som udviklings- og formidlingsværktøj. Derfor greb jeg muligheden, da jeg fik mulighed for at deltage i performance-designs nye værkstedsuge.
VÆRKSTEDSUGEN
I værkstedsugen blev der udbudt flere forskellige kurser, men jeg valgte at deltage i workshoppen ved navn ”Interaktion & Digital Fabrikation”, som foregik på FabLab, og som havde til formål at arbejde med:
”…digital fabrikation i form af laserskærer, computerstyret (CNC) fræser og 3D printer, samt simpel interaktion med elektronik og Arduino programmering. Vi arbejder med træ, metal, stof, plast, elektronik, programmering og interaktionsdesign med fokus på jeres projekt. Der (…) er fokus på værket, på hvordan teknologi kan bruges til at fremme en interaktion, ikke på teknologien som mål i sig selv.”
Sammen med de andre studerende fik jeg en overordnet introduktion til kunsten at kode og til de grafiske programmer, hvori vi kunne lave tegninger til de forskellige laserskærere og CNC fræsere.
Med god sparring fra de kompetente og hjælpsomme opfindere i FabLab, begyndte jeg at udvikle et skellet, som jeg brugte som udgangspunkt for, hvordan jeg kunne gribe opgaven an. Målet var at fremstille en prototype på et helt særligt produkt, nemlig et værktøj der kunne bruges i arbejdet med borgerinddragelse for eksempel i forbindelse med udvikling eller omlægning af forskellige byrum.
EN INTERAKTIV PLANTEGNING
I workshoppen tog jeg blandt andet udgangspunkt i teori om Creative Surveys, der skal ses som en pendant til en mere klassisk arkitektonisk designproces. Ved Creative Surveys inviteres brugere til at deltage gennem eksperimenterende samarbejde. Ved at samarbejde i en anden ramme, end den vi kender fra mere klassiske borgermøder, kan der skabes en række ukendte og nye fortællinger i forhold til de, der fremkommer, ved udelukkende at observere et rums fysiske objekter. Creative Surveys bør derfor ses som et supplement til den klassiske site survey, hvilket kan bidrage til en forståelse af stedets potentialer. Det er derfor også et mulighedsrum for de mennesker, der normalt ikke deltager i borgerinddragelsesprocesser, eller som har vanskeligt ved at italesætte deres tanker, visioner og ønsker for samt viden om et givent sted.
Med udgangspunkt i teori om Creative Survey (bl.a. Carolyn Butterworth & Sam Vardys ”Site-Seeing: Constructing the ‘Creative Survey’, 2008 ”) og med inspiration fra klassiske strategispil som Settlers og Civilization, gik jeg i gang med at designe og udvikle en form for interaktiv plantegning bestående af en række forskellige sekskantede brikker, der kunne kombineres og sammensættes på alle mulige måder, så det blev muligt at konstruere netop dét byrum, der var brug for eller man selv ønskede. Idéen var altså ikke at skabe et bestemt eller ”rigtigt” byrum – det interessante var den proces og samtale, der foregik under konstruktionen. Jeg lavede også en form for spilleplade med et præ-defineret gadeforløb på den en side, og en ”åben” flade på den anden. På den måde kunne der både arbejdes ud fra et begrænset scenarium og et ”frit” scenarium.
Processen med udviklingen foregik i vekselvirkning mellem at tegne, udvikle brikker i programmet CoralDRAW og skære prototyper af pap på laserskæreren. Det var en enorm fordel at jeg hurtigt kunne teste om mine idéer og designs rent faktisk også virkede i praksis, og det udgjorde en vigtig del af den designmæssige proces, som i sidste ende var med til at kvalificere mit endelige produkt.
PITCH’EN
Det færdige produkt skulle fremvises og pitches sidste dag på workshoppen. Fremvisningen fungerede også som en slags udstilling, hvor samtlige grupper fra de respektive workshops, viste deres produkter frem. Her fik jeg også muligheden for at teste om min prototype virkede efter hensigten. Fordi jeg var udvikler af plantegningen, stillede jeg nogle af brikkerne op på forhånd for bedst muligt at demonstrere, hvordan værktøjet skulle bruges. Det interessante var her, at dét scenarium, mine medstuderende konstruerede i interaktion med mit produkt, i langt højere grad havde udtryk af et mere utopisk og alternativt byrum. Det viste noget om værktøjets bredde, og det resulterede også i en lang række interessante samtaler om udviklingen af værktøjet, om byrum generelt samt livet i urbane omgivelser.
Værkstedsugen har generelt været en god oplevelse. Jeg har fået indblik i og viden om de værktøjer, jeg længe har savnet i forhold til de projekter, jeg har haft med at gøre på Performance-design og Plan, By og Proces. Og så har jeg lært FabLab at kende, hvilket jeg kun kan opfordre alle til at besøge i bygning 4. De kompetente og søde opfindere står parat til at hjælpe med idéudvikling og brug af maskiner og værktøj. Og så får du altså muligheden for at udvikle, teste og producere de produkter, der kan være med til gøre dit projekt endnu bedre.
Hvis du har lyst til at se og prøve min prototype, er den opstillet på Plan, By og Proces i bygning 10.
