Vores tøj – vores valg!

Manifestation mod Burka-forbuddet

Første august deltog Michael Haldrup og Kristine Samson fra Performance Design sammen med tusindvis af andre medborgere, i en aktion mod maskeringsforbuddets ikrafttræden.  Fra Den sorte Plads ved Superkilen på Nørrebro bevægede en procession af grisehoveder, niqabs, hestekostumer, bandanasvøbte hoveder, Aztekerguder, trolde, hekse og venetianske karnevalsmasker sig ad Frederikssundsvej for at transformere sig til en blokerende menneskekæde rundt om Bellahøj Politistation senere på aftenen.

Mrs. Waterford skribler liberale slogans på grønne post-it notes. En niqab-klædt kvinde holder et skilt med ”Liberalistisk Hykleri” højt hævet over flokken. En umaskeret, intellektuelt udseende mand sammenflikker hastigt et skilt af en papkasse med den hurtigt skrevne tekst: ”I Iran giver politiet bøder til kvinder for at være for afklædte. I Danmark giver politiet bøder til kvinder for at være for påklædte.” I en anden del af demonstrationen tager en ung kvinde skjorte og brystholder af og gå videre med afklædt overkrop i kontrast til det tildækkede, tørklædeklædte hoved.

 

Som sådan udtrykte manifestationen en mere grundlæggende kritik af måden vi omgås hinanden i det offentlige rum på – hvad der er normen, og hvad der stikker udenfor – og samtidig et transformativt-utopisk potentiale for andre måder – friere, mere mangfoldige, mere åbne – at være medborgere sammen på. En problematisering af, hvordan vi som samfund og gennem vores politiske og juridiske institutioner regulerer kropslige udtryk i det offentlige rum gennem beklædning.

Hvorfor er det en vigtig begivenhed set fra et Performance Design perspektiv?

Det tøj vi bærer på vores kroppe er en central del af iscenesættelsen af det offentlige rum og vores deltagelse som medborgere heri (Hann 2018). Vi medierer relationen mellem krop og omverden gennem det tøj vi klæder os i (Haldrup & Svabo 2012), og dermed også hvilke roller og rettigheder for deltagelse kroppene tildeles. Er nøgne eller afklædte kroppe fx forstyrrelse eller manifestation af vitalitet og mangfoldighed? Er tildækkede kroppe en passivt-aggressivt oprør mod majoritetsnormen eller udtryk for (spirituel) kontemplation og introversion?

Hvor den blottede, nøgne hud ofte indgår i et performativt spil om den begærede og tiltrækkende krop (Ahmed 1998) er den tildækkede krop lige så ofte del af et performativt spil, hvori indgår mindre ”positive” affekter som frastødning, frygt og had (Haldrup et al 2008).

Gennem beklædningen (eller manglen på samme) producereres affekter – tiltrækning & frastødning, tilhør & udgrænsning, sammenhæng & afgrænsning. Vi kan måske ligefrem tale om ”affektivt medborgerskab” (Fortier 2016) som objekt for de magtkampe som scenograferes i spillet mellem den juridisk-politisk koreografering af hvilke kroppe og kostumer der hører til i det offentlige rum, og demonstranternes farverige modsvar og manifestation af kroppenes og maskeringernes mangfoldighed. En begivenhed –  et performance design – med potentielt transformative perspektiver.

Maskerede menneskekæder mod burkaforbuddet.

 

Den fredelig demonstration startede på den sorte plads, Superkilen på Nørrebro

Litteratur

Ahmed, S. 1998. ’Tanning the Body: Skin, Colour and Gender”, in: New Formations (37) pp 27-42.

Fortier, A. M. 2016. Affective Citizenship and the politics of Identity, Control, Resistance. Citizen Studies 8.

Haldrup, M. Koefoed, L. M. & Simonsen, K. 2008, ’Practicing Fear: Encountering O/other Bodies’, in: Pain, R. and Smith, S. J. (eds.), Fear: Critical Geopolitics and Everyday Life, Aldershot: Ashgate

Haldrup, M. & Svabo, C. 2012. ‘Humanistiske Teknologi & Designstudier’; in: Enevoldsen, T. & Jelsøe, E. (eds.), Tværvidenskab i Teori og Praksis, København: Hans Reitzel.

Hann, R. 2018. Beyond Scenography, London: Routledge.

 

Kunst i byrummet, byrummet i kunsten

“Kunstens rum er et refleksionsrum, og derfor får objekter også tillagt ny betydning, når de flyttes fra sin virkelighed og ind i kunsten. Objektet transformeres fra anvendeligt og virkeligt til fænomen og symbol ved at blive afskåret fra sin funktion og sammenhæng. Nu står det blotlagt foran os.” Således skriver kunstkritiker, Matthias Hvass Borello på Kunsten.nu om kunsten i det offentlige rum.

Kunst i byrummet er et højaktuelt emne. I øjeblikket er vi mere end nogensinde vidne til at kunsten flytter ud i byrummet, og at byrummets konflikter modsat flytter ind på kunstinstitutionerne. Your Rainbow, Olafur Eliassons regnbue på toppen af Aros i Århus er blot ét af mange eksempler på, at byen og kunsten udveksler rum og deler perspektiv. To aktuelle begivenheder er værd at lægge mærke til lige nu, hvis man har interesse i kunstens indtog i byen og byens indtog på kunstinstitutionerne.

Art Reach i Nikolaj Kunsthal er et eksempel på at byens sociale og kulturelle diversitet træder ind i kunstinstitutionerne.

“En kæmpe lort og et lokalarkiv om Amager. En køkkenhave i en betonbaggård på Nørrebro. En hjemmeside spækket med viden om unges kulturarv og identitet fra eksempelvis Pakistan og Marokko. Dette er bare en del af resultatet af det store outreach projekt ArtReach, som Nikolaj Kunsthal har kurateret i samarbejde med tre forskellige kunstnere og kunstnergrupper i tre københavnske bydele.

10. – 26. februar 2012 bliver der mulighed for på udstillingen ArtReach at se resultatet og processen bag outreach-kunstprojektet af samme navn, der har engageret kunstnere og lokale beboere i aktivt at skabe relevante og sociale bidrag til byen.” Læs mere om udstillingen.

Et andet aktuelt eksempel er Moving af Anja Franke and Amel Ibrahimovic, hvor kunsten er flyttet ud i byrummet og direkte tematiserer, hvordan værkets betydning ændrer sig i forhold til den socio-materielle kontekst. Projektet foregår på den urbane kampzone Krøyers Plads på Christianshavn, der tidligere har været meget omdiskuteret i forhold til nybebyggelse. Måske for at skabe et rum for refleksion i forhold til stedets tidligere konlikter, er kunstprojektet Moving flyttet ud på grunden for blandt andet at tematisere, hvor mobile mennesker, byer og rum er, og hvorvidt kunsten kan bidrage til at skabe noget nyt i byen.

Moving af Anja Franke and Amel Ibrahimovic: “The exhibition reflects on the site-specific that is designed for a certain location as opposed to the foreign and exotic, which is brought in and alien to the site,” lyder det i pressemeddelelsen. Læs mere om udstillingen.

 

Udstillinger som Moving og Art Reach kan i øvrigt ses i forbindelse med nyere performance teorier om byen. Fx har den amerikanske performance teoretiker Kirschenblatt-Gimblett i en kort men præcis artikel om Performing the City skrevet “Performance (broadly conceived) gives form to space. (…) The performance itself is architectural. It depends more on repetition, reenactment, and renewal than on permanent materialization.”

Når Kirchenblatt-Gimblett således bruger et bredt begreb om performance (sociale og kulturelle handlinger i byrummet fx) lægger hun op til at den stedsspecifikke kunst og design er stedsskabende. Performance giver form til rummet. Sådanne stedsspecifikke, hverdagslige og urbant diskursive designgreb mener jeg er værd af overveje for performance designeren.

Litteratur

Kirchen-blatt Gimblett, Barbara (2005): “Performing the City. Reflections on the Urban Vernacular””. In Chase, J.L. Crawford, M & Kalaski, J. Everyday Urbanism. The Monacelli Press

Links

Kunsten.nu

Kunsthallen Nikolaj

Instant Herlev