Tag: mediering

Vores tøj – vores valg!

Manifestation mod Burka-forbuddet

Første august deltog Michael Haldrup og Kristine Samson fra Performance Design sammen med tusindvis af andre medborgere, i en aktion mod maskeringsforbuddets ikrafttræden.  Fra Den sorte Plads ved Superkilen på Nørrebro bevægede en procession af grisehoveder, niqabs, hestekostumer, bandanasvøbte hoveder, Aztekerguder, trolde, hekse og venetianske karnevalsmasker sig ad Frederikssundsvej for at transformere sig til en blokerende menneskekæde rundt om Bellahøj Politistation senere på aftenen.

Mrs. Waterford skribler liberale slogans på grønne post-it notes. En niqab-klædt kvinde holder et skilt med ”Liberalistisk Hykleri” højt hævet over flokken. En umaskeret, intellektuelt udseende mand sammenflikker hastigt et skilt af en papkasse med den hurtigt skrevne tekst: ”I Iran giver politiet bøder til kvinder for at være for afklædte. I Danmark giver politiet bøder til kvinder for at være for påklædte.” I en anden del af demonstrationen tager en ung kvinde skjorte og brystholder af og gå videre med afklædt overkrop i kontrast til det tildækkede, tørklædeklædte hoved.

 

Som sådan udtrykte manifestationen en mere grundlæggende kritik af måden vi omgås hinanden i det offentlige rum på – hvad der er normen, og hvad der stikker udenfor – og samtidig et transformativt-utopisk potentiale for andre måder – friere, mere mangfoldige, mere åbne – at være medborgere sammen på. En problematisering af, hvordan vi som samfund og gennem vores politiske og juridiske institutioner regulerer kropslige udtryk i det offentlige rum gennem beklædning.

Hvorfor er det en vigtig begivenhed set fra et Performance Design perspektiv?

Det tøj vi bærer på vores kroppe er en central del af iscenesættelsen af det offentlige rum og vores deltagelse som medborgere heri (Hann 2018). Vi medierer relationen mellem krop og omverden gennem det tøj vi klæder os i (Haldrup & Svabo 2012), og dermed også hvilke roller og rettigheder for deltagelse kroppene tildeles. Er nøgne eller afklædte kroppe fx forstyrrelse eller manifestation af vitalitet og mangfoldighed? Er tildækkede kroppe en passivt-aggressivt oprør mod majoritetsnormen eller udtryk for (spirituel) kontemplation og introversion?

Hvor den blottede, nøgne hud ofte indgår i et performativt spil om den begærede og tiltrækkende krop (Ahmed 1998) er den tildækkede krop lige så ofte del af et performativt spil, hvori indgår mindre ”positive” affekter som frastødning, frygt og had (Haldrup et al 2008).

Gennem beklædningen (eller manglen på samme) producereres affekter – tiltrækning & frastødning, tilhør & udgrænsning, sammenhæng & afgrænsning. Vi kan måske ligefrem tale om ”affektivt medborgerskab” (Fortier 2016) som objekt for de magtkampe som scenograferes i spillet mellem den juridisk-politisk koreografering af hvilke kroppe og kostumer der hører til i det offentlige rum, og demonstranternes farverige modsvar og manifestation af kroppenes og maskeringernes mangfoldighed. En begivenhed –  et performance design – med potentielt transformative perspektiver.

Maskerede menneskekæder mod burkaforbuddet.

 

Den fredelig demonstration startede på den sorte plads, Superkilen på Nørrebro

Litteratur

Ahmed, S. 1998. ’Tanning the Body: Skin, Colour and Gender”, in: New Formations (37) pp 27-42.

Fortier, A. M. 2016. Affective Citizenship and the politics of Identity, Control, Resistance. Citizen Studies 8.

Haldrup, M. Koefoed, L. M. & Simonsen, K. 2008, ’Practicing Fear: Encountering O/other Bodies’, in: Pain, R. and Smith, S. J. (eds.), Fear: Critical Geopolitics and Everyday Life, Aldershot: Ashgate

Haldrup, M. & Svabo, C. 2012. ‘Humanistiske Teknologi & Designstudier’; in: Enevoldsen, T. & Jelsøe, E. (eds.), Tværvidenskab i Teori og Praksis, København: Hans Reitzel.

Hann, R. 2018. Beyond Scenography, London: Routledge.

 

Performative artefakter fra designkurset

Designkurset på kandidaten afslutter hvert semester med en performanceudstilling, der årgangens levendegørelser af performance design. I efteråret 2017 bød de deltagernes designporteføljer på mange forskellige levendegørelser, fra teaterperformances, acapella over stedssspecifikke lydinstallationer til glitch og data bending af Performance Studies grand old man, Schechner. Nedenfor ses et par af de artefakter, der er blevet produceret i løbet af kurset og fremført til eksamen. En rød kuffert, en kusse, en klatrevæg, en rød tråd organiseret i et broderi, der materialiser den kreative process som et lærred, der både kan opleves fra forsidens sirlige præsentation og praktiseres som trådene der trækkes bagved i kulissen.

 

Søren Davidsen har arbejdet med klatrevæggen som medium for sportsbegivenheden:

“Klatrevæggen er et eksempel på et helt konkret medie jeg arbejder med i forbindelse med klatresporten og ikke mindst i dennes konkurrencer. Her er tale om selve klatrevæggen og ikke mindst de problemer som 1) udfordrer klatrerne, 2) konkurrencen udfoldes gennem og 3) dermed er et grundelement, der skaber begivenheden – et medie som sporten og sporten som begivenhed kan forstås igennem. Samtidig udstiller klatrevæggen i et større perspektiv, hvordan sportens publikumsoplevelse udfolder sig som en medieret oplevelse, man rent immersivt forsvinder ind i, og dette på en anderledes måde end andre kulturelle oplevelser.”

Klatrevæggen som medie for sportsbegivenheden (af Søren Davidsen)

Zara Wali gjorde sig ligeledes tanker om performancedesigns forskellige virkemidler. Hun skriver i forbindelse med sin live performance, hvori hun udfolder indholdet i den røde kuffert:

“For mig er performance design et værktøj, en filosofi og en personlighed.
Gennem sanselige fortællinger, en kuffert fyldt med erindringer fra min barndom, teenageår og voksenliv, forsøger jeg at skabe autentiske oplevelser der netop kan svare på spørgsmålet om, hvad performance design er og hvem jeg er som performance designer. Jeg arbejder med tingenes ekstase, autenticitet, atmosfære og aura. Gennem tekst, audiovisuelle virkemidler, genstande og deltagelse i form af en reenactment mit livet som en rejse, forsøger jeg at invitere mit publikum ind og lade dem indleve sig i det univers jeg rammesætter. Et afgrænset rum hvor grænsen mellem privatsfæren og offentligheden flyder sammen. Gennem nøje udvalgte medier, æstetiske beskæringer og genstande med autentiske historier forsøger jeg at skabe rammerne for, at tingene i rummet går i forbindelse med hinanden og skabe et fortættet atmosfære.”

Performance design som en rejse levendegjort gennem en rød kuffert (af Zara Wali)