Af Kristine Samson
Efterårssemestrets performance udstilling på kandidatkurset, Performance Design som Situeret praksis var et overflødighedshorn af bud på både kernen og fornyelsen af performance design. Kursets deltagere materialiserede såledesnogle disciplinære kerneelementer på Performance Design, fx deltagelse, samskabelse, krop og materialitet – men gav også bud på nye vinkler og eksperimenter. På udstillingen illustrerede de studerendes gruppevis udprægede samarbejdsevner og viste at performance designeren er en stærk brobygger – både mellem forskellige videns- og designanskuelser, men særdeles som en relationsskabende og socialt engageret situationsdesigner, der formår at inkludere og skabe fælles grundlag for forskellige personligheder og fagprofiler.
Her følger nogle eksemper fra udstillingen, der illustrerer hvordan de studerende konstruktivt skabende har bidraget til den løbende refleksion over performance designs potentialer og rammer.
I Aspekter af teater og performance så vi en meget vellykket og intim performanceinstallation, hvor vi kommer bag scenen hos tre stærke teater og performance profiler. Vi blev inviteret ind i et rum, hvordan der øves, bliver skrevet dagbog, kontaktet samarbejdspartnere, og hvordan manuskripter, noter, rekvisitter, vimpler etc tages i brug i processen. Rummet var gennemtænkt i sin scenografi: vi ser påklædning, sko og rekvisitter på væggene i et bibliotek, og blandt bøgerne ser vi dokumentation af de tre performance og teaterværker i deres endelige opførsel. Performance installationen handler således om de transformationsprocesser, der finder sted i et performance design. fra hverdagssituationer til at være i sin rolle og karakter som performer.
At gide i datid blev vi 4 ad gangen blev sendt ind i et installatorisk rum med mulighed for at interagere med genstandene. Rummet indholdte et stram og veldisponeret iscenesættelse af enkle objekter, bord, sofa, spiritusflaske, glas, skrivemaskine og papir, hvorpå der var skrevet Emma Gad citater. Installationen arbejdede således med koder, men også med invitation til kodebrud gennem deltagelse. Popcorn ved indgangen var således det første kodebrud, der stod i kontrast til rummets klassiske scenografi, men også vores egen mulighed for at skrive på skivemaskinen og interagere med rummet blev pointeret. Hvad ville vi skrive på skrivemaskinen? Gad, vi gider ikke!? Som det blev foreslået af nogle deltagereEller, ville vi hellere starte en fest og åbne barskabet?
I Indsigt og intuition havde performance designeren i en systemisk installation undersøgt performance design som dynamik mellem rammer og deltagelse – med en specifik interesse for mediers performativitet og agens. Installationen og deltagerorganiseringen viste på en original måde performance design som en udveklsing mellem struktur og handling, der trækker stærke tråde til det 20.århundredes avantgarde og konceptkunst.
