I dag åbnede udstillingen om Kulturstrøget på RUCs eget bibliotek. Her var de grupper, der var udvalgt af Roskilde Kommune tilstede, og mødte et par af de by- og kulturplanlæggere, der skal tage ideerne med videre i Roskilde kommunes arbejde med Kulturstrøget. Muligheden for hvordan projekterne kan føres ud i livet blev drøftet, og de studerende fik ny feedback i forhold til deres koncepter.
Roskilde Kommune fik overrakt kataloget med de 30 forskellige ideer til fremtidens kulturstrøg. Download Ide-og konceptkataloget fra udstillingen
Udstillingen kan ses på biblioteket indtil d. 21. december.
Dette var den officielle afslutning på kurset. Til næste år er det et nyt hold kommende performance-designere, der igen skal arbejde med Kulturstrøget på specialkurset i Performance-design. Her er temaet ‘By & Lyd’, hvor de studerende i samarbejde med de 5 kulturinstitutioner på Kulturstrøget skal lave forskellige lydinstallationer, -værker og -walks.