Tro ikke, på alt hvad du hører. Rygtet går, at Performance-design som kandidatfag bliver nedlagt. Det gør det ikke. Kandidatuddannelsen i Performance-design er Fugl Fønix og genopstår som en tydelig faglig profilering af RUC’s kommende, samlede kommunikationsuddannelse. Med de samme undervisere og de samme centrale faglige problemstillinger, men under et nyt navn: Oplevelseskommunikation.
Ændringen
sker som et led i en større re-organisering af RUC’s kandidatuddannelser, hvor
universitetsledelsen bl.a. har besluttet at lægge tre nuværende
cand.comm-uddannelser sammen til en samlet, stærk kommunikationsuddannelse med fire
forskellige profiler: digitale medier, Forandringskommunikation, PR og ikke
mindst oplevelseskommunikation.
Selvom det på
nogle måder er trist at skulle sige farvel til Performance-design som navnet på
vores kandidatuddannelse, så ved vi også fra mange af jer og fra vores aftagere,
at netop navnet ofte er årsag til forvirring. Så derfor har vi valgt navnet oplevelseskommunikation,
som er en betegnelse, som allerede bruges i branchen og som mange af vores
studerende kan genkende sig selv i.
Med
re-organiseringen forsvinder også RUC’s kombistruktur, og den nye uddannelse
består af fire sammenhængende semestre med tydelig faglig progression
semestrene imellem, med mulighed for at skrive speciale i
oplevelseskommunikation og mulighed for et endnu stærkere fagligt-socialt
studiemiljø, fordi de studerende, som starter sammen kan følges ad igennem hele
studieforløbet.
Så SØG IND PÅ KOMMUNIKATION, vælg oplevelseskommunikation som din faglige profil, OG VÆR MED TIL AT FORME PERFORMANCE DESIGN VERSION 2!
Møder du nogen, der siger noget andet, så vis dem denne tekst. I er også altid velkomne til at tage fat i studieleder på Performance-design, Anja Lindelof, på lindelof@ruc.dk
(Ændringen
sker med virkning fra september 2022. Indtil da fortsætter vi som hidtil og for
alle jer, som er i fuld gang med en af de nuværende kombi-uddannelser: Ingen
grund til bekymring, I kan selv vælge om I vil blive på den gamle ordning eller
søge om at blive flyttet over på den nye)
In June a group of students and researchers from Performance Design went to Prague to visit the Prague Quedrennial that presents works by artists, professionals and students from all over the world. Since 1967 PQ has been an event dedicated to scenography and design for performance though exhibitions, festivals, workshops, performances and educational events.
Some of the performances we saw was a mushroom performance, a site specific dance choreography in an old 6 storey building and several performance lectures by researchers in performance design and space. Also we had time to sozialising and enjoy beers and food in the the city of Prague.
On a hot summer day Michael Haldrup, Kristine Samson form Performance Design and Madeleine Kate McGowan from the media activist platform, Other Story went to Sjælsmark deportation camp and to Nørrebro Station to record a video paper on Toxic Climates.
In both form and content we wished to address the toxic climates we are living in. And change this climate by activating a new environmental awareness starting with ourselves by cultivating an art of noticing.
The video paper will be published in the journal Performance Philosophy in 2020. Until then, the abstract and some pics from the recordings.
Abstract: Toxic Climates
Planet Earth is toxic. Its atmosphere unbreathable. Its environments deadly intoxicated by the dehumanizing forces of xenophobia, environmental degradation and violence. As its peoples are increasingly on the move to make a worthy living exclusion, borders and conflict is a norm rather than an exception. And – as toxic substances dissipate and spreads through media and circulating representations they clouds the sight to the human beings in front of us. In the face of the intoxicating and dehumanizing forces at play, we need remedies for sobering up rather than intoxication. Remedies for living with contamination and hybridity rather than altering these states. Partly inspired by Levinas and his ethics of the “nakedness of a face, the absolute defenseless face, without covering, clothing or mask” (1998: 21) and partly by Anna Tsings’ more recent call for “contamination” as a catalyst from which future ”world-making projects, mutual projects and new directions – may emerge.” (2015: 27) we propose a radical humanizing intervention in – and beyond – institutions. A contamination of academic institutions and media with testimony from people living the change. A contamination of thought with action. A contamination of activism with thinking. In a cooperation between academic performance researchers and media activist collective Other Story we explore media activism as ways of expressing and enacting citizenships. Conceiving of thinking as a practice that “interrupts all ordering activities and is interrupted by them” (Ahrendt 1971: 197), we think through and with embodied others and their material lives rather than about them. Hence, the presentation will address interventions and evidence of staging a “radical softness” in the meeting with people who live through current planetary change and explore potentials for emerging shared sensibilities affecting our own embodied citizenships in the encounter with others in these toxic climates. The video paper consist of the following sections:
during Copenhagen Pride in August, Glyptotek was transformed into a laboratory for liberating our conceptions of sexuality, gender and the body, and generating new readings of the art of Antiquity.
Through dance, dialogue and a staged trial we invite guests and statues to take part in imagining alternative futures in the company of the performance collective Disturbing Business, philosopher Denis Maksimov, Professor in visual culture and performance design Michael Haldrup and dancer Linh Le. The event was curated as part of the research group VISPER’s (Visual Culture and Performance Design) event programme, and was part of the national research project Vores Museum.
Dancer and performer Linh Le as the wounded amazon
The initial dance performance by Disturbing Business
Classics? Eduardo Abrantes – a happy member in the audience and crowd.
Vi er tre 6. semesterstuderende, som skal aflevere bachelorprojekt i Performance Design til maj. Vores projekt går ud på at udvikle en podcast/audiowalk til det gamle Læsøhus på Frilandsmuseet. I den forbindelse tog vi i starten af april en lille tur til Lund Universitet i Sverige for at høre forelæsningen ’Sounding Museums’, som kunne give os et interessant og inspirerende indblik i forskningen omkring lyd i museumsrummet.
Og her kan i høre vores lille podcastindslag fra vores dag. Hele afsnittet er optaget og redigeret i mobil-appen ’Anchor’.
Credits: Forelæsningen var organiseret af The Sound Environment Center og The Research Node for Aesthetics Studies, Lund Universitet. Snakken blev præsenteret af Sanne Krogh Groth (DK). De fire gæster i optrædende rækkefølge var James Mansell (UK), Erik Brattlöf & Anton Ahlberg (SE), Rasmus Holmboe (DK), Robert William (SE).
Nogle af de spørgsmål, I måske stiller jer, er spørgsmål som: “hvordan mon jeg kan bruge min uddannelse? ” og “gad vide, hvilke jobs kan jeg få med en kandidatgrad i Performance-design?”.
Det har vi talt med fire kandidater i Performance-design om, og I kan høre hvad de siger i disse 4 små film. Det er Lasse Mouritzen, som også er kandidat fra Performance-design, der har lavet filmene. God fornøjelse!
London, kulturcenteret Rich Mix, Shoreditch Konferencen ’PLANNING 2052’ var en del af forprogrammet til Oslo Arkitektur Triennalen 2019, som undersøger ’degrowth’ (modvækst) og hvordan arkitektonisk produktion og byudvikling kan tilpasse sig en virkelighed, hvor ubegrænset økonomisk vækst har vist sig ubæredygtigt både økologisk og socialt. Kuratorerne har base i London og brugte konferencen til at teste idéer, formater og problemstillinger forud for udstillingen. Temaet om modvækst er i sig selv en usædvanlig indgang til en arkitekturudstilling, fordi det åbner op for en selvkritisk problematisering af arkitekturens rolle i økonomisk vækst og forurenende brug af ressourcer, og udforsker hvordan arkitektur i praksis kan blive en del af en modvækst, der kan skabe en ny arkitekturkultur og nye politiske idéer. Triennalen er særligt interessant fra et Performance Design perspektiv fordi kuratorerne har valgt at arbejde med arkitekturudstillingen gennem blandt andet performances og installationer i det offentlige rum. Også til konferencen i London havde kuratorerne planlagt et program, som brød med de traditionelle rammer for akademisk formidling og debat. Det er to af konferencens performative formater, jeg vil skrive lidt om her: En audiowalk og en samtale med ting.
Kulturcenteret Rich Mix, hvor konferencen foregik, ligger i Shoreditch, et område af London der blandt andet på grund af store tomme industriområder de sidste år er ramt af gentrificering og store globale investorers højhusbyggerier. Audiowalken tog sin begyndelse midt i det kontroversielle Bishopsgate Goodsyard, og førte os igennem alt det nye og det gamle, med et lydspor i ørerne der – baseret på en række interviews og workshops i lokalområdet – netop handlede om det: Steder, hvor det nye møder det gamle. Undervejs kunne vi foretage en række valg og skifte kanaler alt efter, om vi fx ville høre den håbefulde eller den kyniske historie om områdets udvikling. Stemmen i høretelefonerne var fremtidens stemme, en kvindelig robot, som stillede os spørgsmål og fortalte historier, når det ikke var lokales stemmer, der fortalte om de steder, vi så. På en plads mellem store kommercielle højhuse skulle vi finde én ting, vi helst ville have stadig stod der i 2052. De fleste samlede sig omkring pladsens få træer og buske. Et andet sted skulle alle 100 deltagere holde hinanden i hånden og forme en stor cirkel, mens lydsporet imiterede et slags AA møde for ’gentrifiers’.
Photo credit: Frederic Tschepp
Photo credit: Frederic Tschepp
Selvom audiowalkens koreograferede lyd udelukkede andre lyde, fik den os også til at lytte bedre til stederne og skærpede opmærksomheden mod omgivelserne og alle de interesser, der er på spil. Midt i lydsporets til tider dystopiske fortællinger om både klimaforandringer og gentrificering skabte den også poetiske situationer, hvor fællesskabet mellem deltagerne var sært beroligende.
Vi blev indbudt til at samle os rundt om et bord i en tom teatersal. Kunstneren Peter Aers, som stod for workshoppen, fortalte lidt om baggrunden for workshoppens format, ’Parliament of Things’: Inspireret af Bruno Latours teori om at objekter er medskabere af samfundet, opløser ’Parliament of Things’ distinktioner mellem det menneskelige og ikke-menneskelige.
Photo credit: Frederic Tschepp
Peter Aers introducerede os dernæst for en konflikt: Venedigs stigende vandstand. Så bad han os om at indkredse alle de forskellige aktører, vi kunne forestille os, tog del i den konflikt. Mens vi langsomt snakkede os frem til det – kulturarven, turisterne, pælene byen står på, månen som styrer tidevandet, biodiversitet, politik – bad Peter os om at vælge genstande fra et andet bord, som skulle repræsentere de forskellige aktører. En hammer blev korruption, en nøgle den politiske administration, et vækkeur var månen, en svamp var lagunens liv. Da alle tingene var valgt fra bordet, startede vi en samtale om Venedig gennem tingene. Svampen – lagunens biodiversitet – var upåvirket af de stigende vandstande, for under vandoverfladen var alting det samme. Bygningsarven sørgede over dens langsomme forfald og fandt sammen med de lokale beboere i sin desperation. Nøglen – den politiske administration – formede alliancer med hammeren – korruptionen. Turisterne – en rød plastikspand – var bare begejstrede for tanken om at besøge et Venedig under vand. Nogle ting var stille. Månen, for eksempel, sad bare og betragtede det hele som en komedie på afstand. Undervejs flød tingene sammen med de aktører, de stod for, så hammerens truende bevægelser faktisk kropsliggjorde den korruption, den talte for.
Photo credit: Frederic Tschepp
Så hvordan kan audiowalken og samtalen med ting bruges som eksperimenter forud for en udstilling om arkitektur? Både audiowalken og ’Parliament of Things’ skabte opmærksomhed omkring problemstillinger og aktører, der ellers ikke er åbenlyse. I den forstand var begge performances redskaber, der hjalp os til at skifte perspektiv. De arbejdede også begge to med et spekulativt element: En planlægningsvirkelighed i 2052 og et oversvømmet Venedig – for på den måde at åbne op for deltagelse ved at få os til at tænke på de forskellige veje, der kan tages for at påvirke den fremtid. Jeg glæder mig til at se hvordan kuratorerne af Oslo Triennalen 2019 vil arbejde videre med performances for at præge en ny arkitekturkultur og nye politiske idéer.
In December 2018 20 people, students, researchers, activists and performers gathered at Performance Design in order to explore the notion of “Speculative Scenographics” as a way of approaching cultural and social research. The seminar took its outset in discussions among participants of the 3rd International Performance Design Symposium held in Fara Sabina, a small town on a mountain hill outside Rome in Italy (see “Performing Institutions” below), where a central theme was to reflect on Performance Design as a practice and discipline inside/outside its institutional setting in universities, theatres and museums.
As a term “Speculative Scenographics” draw together ideas from critical and speculative design on material spaces and objects as active interventions in making worlds and critically reflecting on alternative worlds (Dunne and Raby 2014) as well as dramaturgical and scenographical notions of staging that “operates beyond the institutional remit of the theatre” (Hann 2019); hence orients, irritates, highlights, reveals and indeed make worlds. In doing this the notion plays with issues of futurity and futurability (see entry below, inaugural lecture on “futurability” ) as potentials that, in principle are immanent everywhere (Haldrup 2017).
In his introduction Michael Haldrup framed speculative scenographics as a generic term using examples from urban activism, museum design and contemporary popular (counter)culture . Meg Cunningham, Surrey University, GB demonstrated the usefulness of the idea to explore the making of of Zombie worlds and events as part of contemporary cultural consumption. Franziska Bork-Petersen explored the potentially of “embodied utopias” in relation to fashion culture and history. From the perspective of a performance artist Denis Maksimov, Avenir Institute GB/Greece, discussed the potentialities of speculative scenographics for “queering” and destabilizing narratives of European mythography. Finally, Rachel Hann, Surrey University, GB conceptually summed up the values of thinking beyond the theatre through the notion of speculative scenographics through an analysis of transition, design and Brexit.
Denis Maksimov on queering European futures
Rachel Hann on scenographics as world-making
All in all the seminar raised exciting discussions on the value of combining established theatrical concepts as a way of understanding and intervening with domains ‘outside the theatre’ – from theme parks, heritage, urban space, fashion culture and even further. At the Visual Culture and Performance Design Research Group at Roskilde University we look forward to explore this with our international colleagues even further in the years to come.
References
Dunne, A. and Raby, F. 2014. Speculative Everything. Design, Fiction and Social Dreaming, Cambridge, Mass.: MIT Press
Haldrup, M. 2017.Futures. Speculations on Time, Design and Thinking. Oslo: NORDES no. 17.
Hann, R. 2019; Beyond Scenography, London: Routledge
As part of the project, Performative Urbanism – Situating critical performance practices in the city, I had the pleasure of visiting our friend and academic collaborator, Shauna Janssen at her Institute for Urban Futures in Montreal, Canada. Working with similar approaches to the city, Performance Design and Performative Urbanism at RUC, and the project Performative Urbanism at Concordia, share an interest in critical, arts-based explorations of the city.
Exploring the city with architect and performance designer Rodrigo Tisi from Santiago in Chile, and director of Institute for Urban Futures, Shauna Janssen.
Performative urbanism : Situating Critical Performance Design Practices is directed by performance scholar and urban curator Shauna Janssen in the City is a SSHRC funded two-year pilot inter-university and international research creation initiative that examines an aesthetic shift in performance design – as an expanded notion of scenography – and its application to political, social and economic realities beyond the prescribed stage, specifically the spatialization and politicization of our experience of cities. Performative Urbanism is a mode of address for rehearsing, testing, experimenting, and developing participatory tools and interventionist methods that can be embodied and enacted across a variety of scales and the way we live, work, and play in the city. The project brings together seven interdisciplinary artist-researchers and scholars, among others, Performance Design scholars, Dorita Hannah and Rodrigo Tisi.
From Left: Rodrigo, Shauna, Dorita and Mira. Walking and talking in the diverse neighborhoods of Montreal
Shauna pointing to all the activist and citizen engaged events taking place in the neighborhood of Pointe-Saint-Charles
The gathering in November 2018 took partly place both at Concordia University, and in various part of the city, Montreal. Walking, listening, watching and sensing the city and its diverse neighborhood became an explorative and embodied seminar format, that made us realize important aspects of our common interests in the city, performativity, scenography and critical spatial practices.
Batiment7 a community, activist and free space in the neighborhood of Pointe-Saint-Charles
Spatial justice. A collaborative mural project in the neighborhood of Pointe-Saint-Charles
Walking the streets of Pointe-Saint-Charles.
Performance design scholar, Dorita Hannah having lunch in a community center in the neighborhood of Hochelaga and Saint-Henri – a neighborhood with strong local and Francophone roots.
Finally, we went to Boston to visit Ken Bailey and his community collective ds4si. They have among others organized community kitchens, collaborative and site-responsive theatre plays, and has a strong activist community engagement.
Visiting Boston and Ken Bailey in Boston, US
Shauna, Dorita and Ken in one of the beautiful theatre buildings related with ds4si community work
Next researcher’s meeting in the project takes place in Copenhagen on the Theatre Island in May 2019.
Seminar om medborgerskab, medieaktivisme og mobilitet afholdt på IKH, Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab.
Af Michael Haldrup og Kristine Samson
I dag er mobile mennesker mere normen end undtagelsen, har den canadiske politolog Engin Isin fornyligt udtalt (2018: 115). Med udgangspunkt i denne iagttagelse stillede VISPER-gruppen på Performance Design i september skarpt på de udfordringer som dette skaber for at tænke og påberåbe sig medborgerskab og rettigheder i en verden domineret af territorielt baserede statsinstitutioners forsøg på at håndtere de forandringer skabt af den ”tredelte krise” (Sheller 2018) som vekselvirkningerne mellem de globale klima-, urbaniserings- og migrations-kriser forårsager.
Seminaret var tilrettelagt som en blanding af analyser konflikter om rettigheder knyttet hertil samt eksempler på dokumentaristers og aktivisters arbejde med at synliggøre disse.
Kristine Samson fra Performance Design tog i sin introduktion udgangspunkt i Isin’s forståelse af medborgerskab som konkrete handlinger (Isin og Nielsen 2008) og betonede, at det påtrængende spørgsmål i dag ikke så meget er knyttet til teoretiske eller begrebslige sondringer, men spørgsmålet om, hvordan man skaber et grundlag for handlinger; handlinger der åbner for mangfoldige formuleringer af medborgerskab og rettigheder for de berørte grupper. På denne baggrund formulerede hun ideen om et tredelt agency i forståelsen af medborgerskab: handlinger foretaget af de berørte befolkningsgrupper, handlinger foretaget af forskere, aktivister og dokumentarister som arbejder med at synliggøre disse, og handlinger som berører og engagerer et publikum og andre medborgere.
Herefter præsenterede Jilly Traganou, New School, New York en analyse af protestlejren ved Standing Rock, US i forbindelse med den amerikanske regering s beslutning om at føre en olierørledning gennem det drikkevands-reservoir som områdets Sioux-indianere er afhængige af som et kollektivt og materielt design; et ”leksikon af ting og praksisser” som foregreb radikalt alternativer former for ikke-statscentrerede former for medborgerskab. Juan Corvalán, Universidad de las Americas, Santiago de Chile præsenterede efter en global analyse af den rolle som territorielle grænsers geografiske arkitektur spiller for at regulerer mobilitet og medborgerskab symbolsk, materielt og praktisk.
Jilly Traganou on acts of citizenship relating to the Standing Rock manifestations against the Dakota Pipeline.
Eftermiddagen fortsatte herefter med den medieaktivistiske del af programmet. ArtiziaLab, Santiago de Chile (José Abasolo) viste dokumentarfilmen ”Santiago Babylon” og fortalte om samarbejdet med sydamerikanske sexarbejdere om at synliggøre deres hverdagspraksis og medborgerskab i Santiagos gader. Danske JamBoy (Lasse Mouritzen og Peter Kærgaard Andersen) viste resultatet af deres samarbejde med en Eritreansk flygtningegruppe bosat midlertidigt i et Nordsjællandsk plejehjem om en dokumentation af fælleskabets hverdag, sorger og glæder, og endelig viste Other Story (Madeleïne Kate McGowan og Marie Bjørn) kortfilmen Um Firas: The Mother of the Revolution som eksempel på deres arbejde med en radikal humanistisk tilgang til produktion og cirkulation af kortfilm om migranter og flygtninge for at styrke synlighed, deltagelse og medborgerskab.
Dagsordnen for den afsluttende paneldebat mellem repræsentanter for de tre medieaktivistiske kollektiver og modereret af Michael Haldrup blev især sat af Elias Toumeh fra Other Story som via Skype fra Tyskland på baggrund af sin dobbeltrolle som syrisk flygtning (og deltager i én af Other Story’s tidligere produktioner) og medieaktivist stillede spørgsmålet: har samarbejde mellem forskere, aktivister og berørte befolkningsgruppe en rækkevidde udover disse til et bredere publikum af borgere og beslutningstagere, og hvordan kan dette perspektiv styrkes?
Um Firas, the Mother of Revolution speaks, on war and love in the film by Other Story
Dette spørgsmål gav anledning til diskussion også efter seminarets formelle afslutning i Roskilde og videre forløb forskellige lokationer i København. Sikkert er det at seminaret har bidraget til en øget opbygning af netværk og opmærksomhed omkring de forskelligartede og dog fælles udfordringer for samarbejdet mellem aktivister, forskere og berørte befolkningsgrupper på tværs af kontinenter og landegrænser om synliggørelse og handlingsberedeskab knyttet til mangfoldige og mobile former for medborgerskab.
José from Ariztia Lab and Peter from Jamboy in conversation
Masterstudents, Nils and Mia from Performance Design and Maria from Other Story after the seminar.
Referencer
Isin, E. 2018. ‘Mobile Peoples: Transversal Figurations’, in: Social Inclusion 6 (1) 115-23.
Isin, E. F. & Nielsen, G. M. 2008. Acts of Citizenship, London: Zed Books.
Sheller, M. 2018; Mobility Justice. The Politics of Movement in an age of Extremes; London: Verso.
