7. – 9. juni inviterede KIT til seminar om byrummet som storbyens vigtigste kulturrum. Seminaret foregik på Overgaden – Institut for Samtidskunst på Christianshavn. Metropolis Laboratory ønsker at skabe rum for møder, diskussioner og nye tanker om kunstneriske og udviklingsmæssige processer i byen. Seminaret viste sig at åbne for en tiltrængt debat om kunst og kulturs rolle i byen. Her kommer et udpluk:
Laboratoriets keynote speaker var den amerikanske sociolog Sharon Zukin. Hun indledte med at pointere at der er sket et tab af autenticitet byerne og gav eksempler fra New York, hvor gentrificeringen af Soho tydeligvis viser, hvordan de kreative miljøer ofte bliver frontløbere for at byens mangfoldighed bliver overtaget af kommercielle interesser og gjort til forbrugsvarer. Vi kender også historien fra High Line i Chelsea, men også herhjemme fra Kødbyen og Carlsberg byen, hvor kultur bruges strategisk som katalysator for den økonomiske udvikling. Zukin argumenterede overbevisende for, at i kraft af funktionstømningen af byen, hvor de gamle industrier rykker ud, rykker nye Kreative erhverv ind og der sker en overordnet æstetisering af byen. En udvikling, der ikke altid er til byens fordel. For søger vi i virkeligheden ikke også den autentiske by med dens brede mangfoldighed?
Zukins oplæg blev fulgt op af Stadsarkitekt Tina Saaby fra Københavns Kommune. Hun kunne bekræfte at København i øjeblikket satser på bylivet og kulturlivet. Som arkitekt har hun altså vent bøtten rundt: hvor byplanlægning tidligere handlede om at skabe bygninger og infrastruktur, er strategien i Københavns Kommune at skabe bylivet før, byrummene, og byrummene før bygningerne. Et spørgsmål der dog rejser sig, når bylivet og kulturen kommer først er, hvilke værdier, Københavns Kommune baserer deres bylivspolitik på. “Borgernes”, lød svaret. Og i følge Københavns Kommunes bylivsregnskab er målet at 80 % er tilfredse med bylivet i København. Af Saabyes præsentation kunne man ligeledes forstå, at majoriteten er storforbrugende børnefamilier, turister og folk, der generelt har lyst til at lægge penge i København: Det er altså ikke den skæve, alternative eller subkulturelle by, Saabye vil opdyrke med sine midlertidige rum og kulturelle events. Men netop den kultur der tilfredsstiller flertallet.
Laboratoriet bestod desuden af oplæg fra arkitekter, kunstnere og festivalarrangører, der af gode grunde havde en langt mere taktisk tilgang til byrummet end de strategiske overvejelser i Kommunen
Et tankevækkende – og etisk velovervejet – projekt blev præsenteret af Homelesshome ved arkitekt Erik Juul. Ved at skabe billige, fleksible og midlertidige hjem for hjemløse i industricontainere, giver arkitekten Erik Juul midlertidige hjem for byens hjemløse. Projektet er et godt eksempel på, hvordan Kommunens strategi om midlertidighed som en katalysator for bylivet taktisk kan bruges af kunstnere, arkitekter og designere til at skabe andre rum i byen. Containerhjemmene kan sættes op overalt, hvilket åbner for nye muligheder. Fx at stille dem op i ’gated communities’, altså i byens homogene miljøer, og på den måde være en social og arkitektonisk brud med den eksisterende rumlighed. Forestil dig fx små containerbyer med hjemløse på fx Christiania, udenfor Christiansborg, som en forlængelse af BIGs VM-bjerget i Ørestaden – eller måske i din egen baggård? Instant architecture fungerer således også som performativ arkitikektur – en midlertig arkitektur, der både socialt, etisk og æstetisk kan rykke ved den eksisterende identitet i byrummet.
Metropolis Lab formår således overordnet at sætte vigtige emner på dagsordenen. Når vi laver festivaler, kulturprojekter, events, midlertidige rum og kunstprojekter i det offentlige rum, hvem laver vi det for, hvad er hensigten? Risikerer vi som performance designere at indgå i den forbrugs- og oplevelsesfødekæde, hvor vi i jagten på oplevelsesrige rum og events gradvis ødelægger den by vi længes efter – altså byen med dens komplekse og mangfoldige udtryk? Performance Designs arbejdsfelt ligger inden for Stadsarkitekt Tina Saabyes overordnede strategi for at lade bylivet komme forud for byrummene, og byrummene forud for bygningerne. Festivaler, kulturbegivenheder, kunst og design stimulerer netop bylivet. Det får folk ud af lejlighederne og ned på gaderne. Men den blomstrende byliv og kulturlivet er samtidig med til at ensrette byen, gøre den til genstand for middelklassens forbrug. Derfor er Sharon Zukins pointer nok så tankevækkende: I stedet for at konstant at skabe nye oplevelser, der overskrider sidste års event, bør vi snarere arbejde med det hun kalder ”a sense of place” en sensibilitet over for stedet. Det kunne fx være ved at genfortælle byen, bevare og dyrke dens allerede eksisterende mangfoldighed. Event design handler her ikke kun om den originale ide og om, hvor mange besøgende man tiltrækker. Det handler snarere om, hvordan man forholder sig til sin by på en etisk forsvarlig, og social sensibel, måde.
Metropolis Lab, Københavns Internationale Teater
København Kommunes bylivsregnskab
Sharon Zukin The Naked City 2011
