Auditiv performance: Lyd fra åbningen af performance-design udstillingen om Kulturstrøget i Roskilde

Af Emil Alenius Boserup

Lyt: Auditiv performance

Når lyd optages, redigeres og afspilles på ny, kan man tale om en auditiv performance. Man kan tale om, at lyd performes. Når man opstiller forholdet mellem lyddokumentation og auditiv performance, balancerer man mellem formidlingsintentioner og fortolkning – dokumentation over for performance. At dokumentere er på den ene side at performe og på den anden side at skabe en performance. Når man arbejder med lyd, har man friheden til at skabe illusioner og bryde med det dokumenterende format. Her opstår et performativt mediemæssigt mellemrum, i hvilket man gennem mediering af lyd kan performe dokumentationen kunstnerisk og gennem accentuering – dvs performance design – fremme et indtryk. Ved at sammenkoge 2 timers lyddokumentation til 2.30 minutter, accentueres udtrykket – der performes. Igennem de bearbejdelser, der sker, når man behandler lyd, manifesterer der sig auditive performances. En medieret og redigeret lyddokumentation påvirker nuet. Hvad sker der, når man som lytter lader sig føre ind i en tidligere begivenhed? En imaginær forestilling, der gennem lydoptagelser pirrer forestillingen om nuet. Gennem post-produktion bliver det muligt at sammensætte flere tidspunkter til ét. Dette skaber en ny tid – en performet tid. Den lyddokumentation, der som udgangspunkt udgjorde mit empiriske materiale, er igennem en post-produktion blevet performet til et værk. Der er opstået en performance sammensat af tidligere performances, der i form af processen at optage, redigere og afspille andetsteds, skaber et nyt forhold mellem begivenhed og publikum – aktivitet og lytter.

Tag med på Scrabblejagt på Nørrebro

Så er det højsæson for afvikling af modul 1-projekter og der er hektisk aktivitet blandt performance-designs projektgrupper. En af dem er fire studerende, som inviterer til Scrabblejagt på Nørrebro!

Læs om arrangementet nedenfor, og besøg gruppens facebookside. Invitationen lyder sådan her:

Er du blandt de mange, der elsker Wordfeud og Scrabble?
Nu har du muligheden for at udfolde dit konkurrencegen i Scrabblejagt.

Scrabblejagt er en skattejagt, hvor du og dit scrabble-team skal finde bogstaver på Nørrebro, som senere skal bruges i et kæmpe spil Scrabble.

Scrabblejagten forløber således:
Du hanker op i din ven, din bror, din mor, din date eller en hel femte og stiller med et hold på max 4 personer i Bragesgade 8b mellem 15.00 og 17.00. Her modtager I en kuvert med den første ledetråd. Nu er Scrabblejagten i gang, og dit team skal bevæge sig igennem Nørrebros gader og stræder i jagten på den næste ledetråd. I kommer igennem 4 poster. Ved hver post skal I finde et kodeord, der giver adgang til scrabble-bogstaver. Bliver Scrabblejagten gennemført korrekt, vil dit hold ende ud med 7 bogstaver, der kommer i spil i de indledende runder i Scrabblekonkurrencen på Støberiet. Her kvalificerer I jer til finalen, mens I slubrer kaffe og billige øko-øl og deler dagens oplevelser med hinanden og dagens øvrige deltagere. Der vil være lækker stemning, fine præmier og god musik.

Hvornår: Lørdag den 12. maj 2012
Startpost:
Bragesgade 8b, 2200 København N. – jagten kan opstartes i tidsrummet mellem 15.00 og 17.00
Scrabblekonkurrencen starter kl. 20.00 på Støberiet ved Blågårds Plads – dørene åbner kl. 19.30
Tilmelding nødvendig på scrabblejagt2200@gmail.com
– skriv navn, telefonnummer, samt hvor mange deltagere der er på dit hold – max 4.
Tilmelding sker efter først til mølle princippet og skal ske senest onsdag den 9. maj 2012

Vi glæder os til at se jer til en fremragende dag!
De Bedste Hilsner,
Kulturskaberne
I samarbejde med Kulturskaberne Nørrebro og Støberiet, Blågården.
Støttet af 2200Kultur og Nørrebro Lokaludvalg

Når universitetet rykker!

ÆSTETIK  & DESIGN, HAMBURG      

                          STUDIEBESØG: UNIVERSITÄT DER  NACHBARSCHAFTEN

Vi er på vej til en universitetskontakt i et hjørne af Hamburg, som ligger langt væk fra det turisterne gider se. Kommer både på og af de rigtige steder. Lang gade med et par kiosker, lidt halvgrønne parker, 70’er højhuse og indeklemte parceller, der ligger “under” den enorme grå nazibunker. (Som med stillads og mange visioner er under ombygning til solcellecenter). Men intet peger i retning af et universitet. Blokkene er lange og tempoet højt for at nå frem til HCU-HafenCity Universität til tiden. Mellem nogle sporadiske træer og buske ligger så HCU-HafenCity Universität – projektet Universität der Nachbarschaften – UdN. (University of the Neighboorhoods)

 http://udn.hcu-hamburg.de/wordpress/

Universitetet er en nedrivningsmoden murstensbygning, hvor vinduerne er plastret til med krydsfiner. Det er kun de sporadiske kunstefterladenskaber, der afsløre at dette ikke er et fixerum.

Vi finder indgangen. Der er højt til loftet, ovenlys og en stor køkken        ø, hvor studerende hænger ud og småsludre.Vi modtages af den venligt seriøse Professor Bernd Kniess. Går ned af en rå betongang og ind på “hans kontor”. Sætter os i en gammel sofa, mens han selv indtager en udpint hvid 80ér vippelæderstol. Over et skrammelbord ligger en nedlagt farmorlampe og fra loftet hænger en arkitekts kubistiske lampeforsøg. Ingen familie fotos, behagelige opslagstavler eller kaffemaskiner. Bagvæggen er dækket med graffiti. Her er halvmørkt pga. vinduesafskærmningerne. Lidt anderledes auditorium end vi er vant til!

STRATEGI & TAKTIK

Professor Bernd opsummerer projektet for os på sin Power Point: Universität der Nachbarsschaften (Bydels/nabolags Universitet)  er et taktisk greb til den overordnede politiske strategi, hvor Hamburg (også) vil være fremtidens videns -og innovationshovedstad. Denne overordnede målsætning bliver ifølge Bernd ofte ekskluderet fejlagtigt. Dvs. Man følger den tankegang, som  også er set i byudviklingen herhjemme, hvor byrum har været tænkt som tomme rum, der skulle fyldes ud. Løsningerne lå altså kun i  arkitekturen (Fx. konceptet “koncerthus på havnefront”) – en fornyelse, som ifølge Bernd fuldstændig overser de assemblager, der allerede eksisterer i det pågældende byrum. Han mener man skal videreudvikle på det eksisterende, fordi den traditionelle strategi skaber unødvendige omkostninger for lokalbefolkningen og strider mod den økonomiske situation.

UdN forsøger derfor at vende bøtten om. Deres taktik er at starte fra bunden, lære området at kende – blive ”gode naboer”, som han udtrykte det. Dvs. de studerende har været med til at sætte bygningen i stand, analyserer og laver projekter med og for beboerne i lokalområdet. (fx. performances, arbejdet med kioskerne, et  lokalt orkester, træhuler, containerhotel mm.)

De arbejder ud fra low-budget tankegangen, hvilket vil sige man arbejder med det der er til rådighed (både økonomisk, materielt og de aktuelle mennesker man er omgivet af). Det resulterer i erfaringsopbygning i forhold til, hvilke assemblager der er i områedet, og hvordan man kan designe projekter hertil.

 

FLYTTER VI PERFORMANCE-DESIGN ?

Der er ikke tvivl om at UdNs måde at eksperimentere med undervisningssituationen var super inspirerende.  Stedets dimensioner, midlertidigheden, den uformelle ”rå” atmosfære, lyset og den arbejdsomme stilhed, gav indtryk af  høj faglig.  Udveksling, netværk og kreative processer kunne flyde frit mellem de studerende i åbne værkstedsrum. Der emmede, kort sagt, af ansvar og seriøsitet i et meget uformelt  studiemiljø. Her er mental og fysisk plads til at et akademiske designfag kan udfoldes mere optimalt. I stærk kontrast hertil står de ugentlige timer på Performance-design, hvor projektarbejdet er henlagt til Kgl. Bibliotek eller egen bolig. I mødet med HafenCity Universitätet stod det klart, at vi på Performance-design ikke får udnyttet læringspotentialet optimalt. Mange af projektprocessernes erfaringerne går tabt, fordi vi netop ikke har et samlet uformelt sted med plads til undervisning & projektværksteder. Et sted, hvor vi kan være på fuld tid.

Så lad dette være en opfordring til beslutningstagerne om, at skifte Henning Larsens arkitektur ud med en low-budget æstetik. Hvorfor ikke forlade pløjemarken og RUC’s fastlåste kontorceller, brede gange og proceniumsteater- agtige auditorier og finde et sted, hvor vi kan være både fagligt og fysisk tilstede med alle vores projekter.

Jeg melder mig gerne til re-location!

 

 

 

 

 

 

 

Designhotellet 25 Hours i Hafen City, Hamborg

25 Hrs er en hotelkæde, som har flere hoteller rundt i Tyskland og nogle af de omliggende lande. Hvert hotel har deres eget designkoncept inspireret af det område, hotellet er placeret i.Hotellet i Hamborg ligger i bydelen Hafen City, som er en “ø” midt i Elben. Her var designerne blevet inspireret af søen og dens folk, og flere sømænd var blevet interviewet for at give inspiration til hotellets indretning, samt har Hamborgs store industrihavn været med til at præge designet. Receptionen emmede derfor af råhed igennem råt træ, jern og industri. Fx var møderummet her en container og receptionsdisken lavet af ubehandlet krydsfiner og mdf plader. Værelserne var derimod “finpudset” og mere pæne med inspiration fra en skibskahyt og med skrivebord, minibar og kommode i et møbel udformet som en gammel rejsekuffert.

Se mere på: http://www.25hours-hotels.com/hafencity/

Vi var alle overvældet og inspireret af hotellet, og synes det var rigtig fedt og fyldt med fede detaljer, men så kom Kristine og fik os til at se på det med lidt mere teoretiske og kritiske øjne. Det hele var bare store facader, scenografi, det hele manglede en hvis autenticitet. Der var ikke så meget stedsspecifikt over stedet, selvom de selv mente, at de havde taget havnens og det omliggende vands, altså Hafen Citys, historie, liv og stemning ind i hotellet. Dog kom intet oprindeligt (udover to containere) fra området, alt var bragt der til og tilpasset stedet og konceptet. Hotellet var nyt nærmest hele vejen igennem og havde ikke fysisk taget nogle af de materialer, som Hafen Citys tidligere liv kunne have tilføjet stedet. Hotellet var ikke blevet formet ud fra dets omgivelser, men var bygget efter et koncept, som var placeret der med en ide om, hvordan der engang havde været.

Udefra var hotellet blot ligesom alle de andre nye bygninger, som prægede hele området.Men hotellet og dets indretning og ideer gav, i hvert tilfælde mig, meget inspiration til både design, indretning og koncepter, som kunne være spændende at tage med videre, også udenfor hotelbranchen.

Den energiske salgsansvarlige, som viste os rundt, henviste os til et andet designhotel: East Hotel, som lå lige ved Reberbanhen. Her vil jeg lade billederne tale for sig selv: http://www.east-hamburg.de/

 

 

Goooood times i Hamborg

Fra d. 12. til 15. april var vi, de studerende fra Æstetik og Design F2012, inviteret på studietur til Hamborg for at få sat flere ”billeder” på de teorier og diskussioner som vi har beskæftiget os med i løbet af kurset.

Et godt eksempel på dette var en øvelse, der fandt sted på Reberbahnen, et berygtet ”must-see” område af Hamborg, hvor man mod betaling kan få lov til at se på letpåklædte og dansende piger og mænd og alt derimellem. Øvelsen foregik midt på dagen og i strålende solskin. Vi blev bedt om at gå en 10 minutters rundtur ned af ”bahnen”, ned ad en sidegade og tilbage af en parallelgade til Reberbahnen. Her skulle vi lægge mærke til sanseindtryk, hvordan byens rum ændrede sig under gåturen og notere os, hvad der kunne være grunden til eventuelle ændringer.

Det fede ved denne form for ”undervisning” var klart at vi gennem vores oplevelser på turen fik et fælles praktisk udgangspunkt for diskussioner, der aktualiserede de tekster, vi har gennemgået i Æstetik og Design.

Senere fik vi da også rig mulighed for at se hvorledes Reberbahnen, barer og andre lokale beværtninger tog ud sig ud i mørke, da vi oplevede Hamborg og dennes ”rum” under mere uformelle forhold om aftenen.

Vi var i alt 10 studerende af sted og sammen med underviser Kristine Samson havde vi et par spændende dage med masser af kulturelle indtryk, gode diskussioner, schnitzel, Astra, byvandring, havnerundfart, tyske gloser, lakridspiber, Apfel Berentzer, røverhistorier, museumsbesøg, tømmermænd, PD-øvelser, oplæg, bezzerwizzer og en masse sjov og ballade. Tak for en dejlig tur!!!

 

Workshop: Animating a Performing Archive

Workshop at Museum of Contemporary Art, Roskilde
Dates: 27 June from 3 pm – 30 June 5 pm, 2012
by Mary Coble and Judith Schwarzbart
The workshop is a joint venture between Performance Design, Funen Art Academy, and Museet for samtidskunst. Students from these studies have first priority.
Registration deadline: 1 May
The workshop will be held in English.

Factory of Found Clothes, Triumph of Fragility (Part Two of Trilogy), 2002

The workshop is held as part of re.act.feminism – a performing archive, which is an archive presenting feminist, gender-critical and queer performance art by 120 artists and artist collectives. The archive will be presented at Museum of Contemporary Art 16 June – 19 August 2012.

The aim of the workshop is to find ways of animating the archive through interventions in and presentations of material from the archive. We will experiment with actualization, re-enactment, embodiment, and other forms of engagement in, interpretation and presentation of selected material from the archive. We can consider an archive like this as a more or less dormant memory of artistic performative acts. Bringing works to life is not only an act of repetition and rememberance, it also means examining their (potential) meanings in our particular time and place. The workshop will hence research and bring to life works that the participants find relevant for our contemporary life and their own practices.

The workshop will take place within a theoretical horizon inspired by queer and performance theory where existing and conventional acts are seen as scripts to be performed but also critically examined, as every new performance is a chance for rethinking and change.

Programme (subject to change):
Wednesday 27th 3 – 8 PM: Introduction to the archive (Museum director Sanne Kofod) and participants, dinner in the garden (if the weather allows).
Thursday 28th 11 AM – 4 PM: Theoretical introduction to key concepts within performance theory and performativity (Mary Coble, Merete Jankowski, Judith Schwarzbart), continued research in the archive, discussion of formats of animation. 4pm: departure to Copenhagen. Mary Coble gives a public talk at Overgaden.
Friday 29th 11 AM – 5 PM: Rehearsals, production etc.
Saturday 30th 11 AM – 5 PM: Preparations, public presentations in the afternoon.

Registration and further information: Judiths@ruc.dk
http://www.reactfeminism.org/
The workshop has priority to students from Funen Art Academy and Performance Design, Roskilde University

Mary Coble is an artist and professor at the Funen Art Academy.
Website: marycoble.com/

Judith Schwarzbart is a curator and currently a PhD fellow at Performance Design, Roskilde University.

Kristine Samson og Kristine Munkgård Pedersen bidrager til ny bog om midlertidige urbane strategier

D.30.4 udkom bogen BYEN BLIVER TIL, hvilket blev fejret med reception på Prags Boulevard 43. Bogen kalder sig en urban håndbog, der vil inspirere og vise at det ikke behøver at være så svært at skabe den sjove, levende, overraskende by. Med udgangspunkt i omdannelsen af en tidligere lakfabrik på Prags Boulevard 43 (PB43) i København giver bogen et unikt indblik i de muligheder og udfordringer som opstår når man gentænker og bruger byen på anderledes og nye måder.

Bogen tager udgangspunkt i erfaringer, refleksioner og visioner fra en lang række projektmagere, iværksættere, kunstnere, kommunale embedsfolk, ejendomsudviklere, konsulenter, forskere, selvbyggere, frivillige fuldtidsaktivister og autodidakte altmuligfolk.

Fra Performance Design har Kristine Samson og Kristine Munkgård Pedersen bidraget med hvert deres kapitel om henholdsvis “Midlertidige byrum – materialitet og hverdagsæstetik” og “PB43 – et kreativt oplevelseslandskab”, der på hver deres måde belyser strategierne og potentialerne ved nytænkning og midlertidig urban iscenesættelse.

Læs mere om bogen og PB43

 

Labyrinter…

Labyrinten i katedralen i Chartres

Jeg er i gang med et spændende projekt, hvor jeg kigger på labyrinten som performancerum. I denne forbindelse designer jeg en labyrint i samarbejde med Naturstyrelsen. Labyrinten placeres i en lund med 13 meget høje cypresser i Halskov vænge, der er kendt for sine mange oldtidsminder.

Labyrinter kendes siden oldtiden og har altid fascineret folk. Gennem labyrintdesign ser jeg på, hvorledes en labyrint kan anvendes til forskellige performances, lige fra leg og spil til meditative oplevelser. Skovlabyrinten skal således være et rum, der indbyder til mange anvendelser – også spontane. Dette arbejder jeg på at opnå gennem selve labyrintdesignet og den æstetiske udførelse. I praksis konstrueres labyrinten af marksten (ca. 1200 stk.) og det er således muligt at overskue gangsystemet, mens man bevæger sig i det. Man kan også “snyde” og krydse murene.

Overordnet skelnes mellem to former for labyrinter: dem som kun har een vej (den mest berømte er labyrinten i katedralen i Chartres) og dem som har flere veje. Labyrinten, jeg designer er en mellemting med fire indgange og centreret omkring et prominent træ. Jeg anvender den strenge cirkulære form, kendt fra Chartres, som en kontrast til cypressernes tilfældige mønster.

Labyrinten indvies i juni.

/Erik Kristiansen